Min forståelse af at arbejde med mål, tager afsæt i at vi som mennesker har et iboende ønske om, at vi gerne vil bruge os selv.
Det begynder med at skærpe din bevidsthed om, hvad der er vigtigt for dig - og turde forfølge intuition og disciplinere tanke og handling.
Jeg har mere end 10 års erfaring med coaching, karriererådgivning, forretningsudvikling, og rekruttering fra ansættelser hos AS3, Great Place to Work og AJKS/Dansk Journalistforbund. Erfaringen spænder fra at hjælpe sygedagpengemodtagere tilbage til arbejdslivet, rådgivning om arbejdspladskultur til coaching af ledere om arbejdsliv og karriere.
Dertil har jeg otte års erfaring i marketing- og mediebranchen hos bl.a. GroupM, med opgaver inden for salg, business development, marketing etc. Den kommercielle baggrund har givet indsigt i forretningsmæssige grundpræmisser og sprog til at kommunikere på alle niveauer.
Fagligt fundament
ICC Coach
Certificeret i proces facilitering
Organisation og arbejdspsykologi
Mentor certificering
Metakognitivt grundkursus
To-årig psykoterapeutisk grunduddannelse
(Gestalt, eksistentielt og oplevelsesorienteret fokus)
Kandidat i medievidenskab
Bachelor i dansk
Jeg tror på…
Kost, krop og mindset indgår som en naturlig del af trivsel og målopfyldelse – vi er et resultat af det vi byder vores sind og krop. Bevidstheden om de ’sunde valg’ gør, at du kan skrue op og ned for en livsstil, der støtter dig i retning af de mål, du arbejder med.
Motion og fokus på fysisk trivsel har været en gennemgående rød tråd i mit liv. Konkret er det omsat i en motionskarriere med 9 gennemførte marathonløb i ind- og udland, en ½ halv ironman, deltagelse i Exterra EM (tri i terræn) og et utal af andre gade- og terrænløb.
Kender du din krop, kender du også de fysiske signaler, der er afgørende for at balancere din trivsel og din energi.
Musik, gode bøger og fortællinger stimulerer hjerne og forestillingsevne – og kan bruges opbyggeligt. Personligt er jeg særlig tiltrukket af ’magisk realisme’, når virkeligheden bliver udfordret af forestillinger og tro på noget mere - og større. Udvikling af fantasi og dit sind hjælper dig til at drømme, og udvider dine rammer for at ‘vokse’ - turde tænke nye tanker...
Bor sammen med min hustru Tine og min søn Gustav og vores hund Otto.
“Hvis vi alle gjorde de ting, vi er i stand til, ville vi overraske os selv.”
— Thomas Edison
Kontakt mig
mail@sorencronwald.dk
+45 51600508
Skriv eller ring til mig eller udfyld formularen og jeg vil kontakte dig indenfor 24 timer.